Eske Jensen Bonde

  Notater:

Eske Jensen Bonde, der sammen med broderen Christen blev adlet 1430, boede fra før 1450 til sin død efter 1473 i Borup i Kollerup sogn. Han var født senest 1400 - vel sidst i 1300-tallet, søn af Jens Bonde og hustru.
Eske Jensen Bonde døde efter 1473 og var vist gift to gange, idet han antages at være blevet gift første gang senest 1445 med en datter af den Igilfaar, der 31. marts 1401 sammen med bl.a. Eskes evt. far Johannes Bwndæ (Jens Bonde) og Jacobus (Jep) Griis bevidnede Peder Nielsen (Gyldenstierne) til Aagaards erhvervelse af hovedgården Brøndum i Slet herred.I dette ægteskab skulle Eske have fået sønnen Ylfar Eskesen i Brøndum i Kollerup sogn, sammen med hvem Eske Bonde nævnes 11. marts 1470 og 17. maj 1473.
Eske Jensen Bonde blev gift anden gang før 1465 med Else Griisdatter. Hun var født senest 1440 og var snarere datter af end søster til Anders Griis på Slettegaard i Hjortdal sogn. Else Griisdatter, hvis dødsår ikke kendes, fødte Eske Bonde mindst et levedygtig barn, nemlig sønnen Niels, født senest 1465.
Eske Jensen og broderen Christen Jensen blev adlet 1430 af den danske konge Erik af Pommern; af adelsbrevet er kun dette uddrag fra 1570 bevaret (normaliseret):
Nok et konning Erichs frihedsbrev, som han for hans råd Morten Jensen og Niels Pedersen, hofsinde, deres bøns skyld, for troskab og villige tjenestes skyld Eske (Esche) Jensen og Christen Jensen, brødre, givet haver med skjold og hjelm, som er to grå spurvehøge (spore høge) med gule næb og gule ben på et hvidt ris (riich, måske rettere rek) tværs over et rødt felt og på hjelmen en rød filthat (feldzhatt) og oven i hatten en grå stjert af en spurvehøg af tolv fjer, med flere ord samme kongebrev indeholdt og udviser; samme kongebrevs dato "galandio" (Gulland/Gotland?) anno det år 1430 (fejlagtigt dateret 1530): fero tesia nefra onsi oss negion (den latinske datoangivelse er helt misforstået).
De to adelsmænd, der fik Eske Jensen og broderen Christen adlet i 1430, var den unge Niels Pedersen (Gyldenstjerne), der lige havde overtaget stamsædet Aagaard efter sin ældre halvbror Erik Pedersen, død 1425/26, samt dennes søsters mand, rigsråd Morten Jensen (Gyrstinge), der i 1427 tappert havde forsvaret Flensborg med Duborg Slot mod den holstenske belejring. Grunden til adlingen skal måske enten ses i krigshandlinger omkr. Flensborg eller blandt administrative opgaver på det anseelige gods, Aagaard. Knud Prange peger tillige på enslægtsmæssig forbindelse mellem fruen på Aagaard, Anne Jacobsdatter (Lange), og slægten Frost, hvoraf hendes kusine var gift med Bo Høg, hvis efternavn evt. kunne forbindes med de to spurvehøge i brødrenes nye våben.
Den nybagte adelige væbner Eske Jensen Bonde var i adelig forbindelse langt fra nogen velhavende mand, så adelskabet synes igen at være gået tabt. - For efter ovennævnte adelsbrev følger konning Christian (I)'s frihedsbrev 1450 (fejlagtigt dateret 1550) for Eske Bunde i Borup, der for en afgift af 1/2 td. smør årligt blev fritaget "for al andenudgift og kongelig tynge og rettighed". Samme år (1450, ligeledes fejlagtigt dateret 1550) skiftede Eske Jensen og broderen Bord Jensen gods, så Eske Jensen fik overladt Borup med al sin rettighed og en gård i Kollerup med al sin rettighed.
Eske Bonde og hans senere svigerfar Anders Griis navnes sammen i en lang række dokumenter - og altid på grænsen mellem de adelige og bønderne. Således beseglede "Esgi Bondae af Borup" og Anders Griis af Slette (efter de adelige) det gavebrev af 16. november 1450, hvormed Karen (Nielsdatter), Vogn Jepsens efterleverske af Alsbjerggaard, betænkte Helligaandsklosteret i Ålborg med et bol i Attrup i Torslev sogn.
I et brev af 8. april 1454 nævnes Esgy B... og Anders Griis efter væbnerne, altså blandt bønderne, men 2. juli 1455 i et brev om en bortrømt foged fra Aagaard nævnes Esgi Bonda af Borup, væbner, lige foran Anders Griis af Slette. 3. april 1458 udstedte Anders Griis, foged på Han herreds ting, et tingsvidne om Aagaard gods, og her nævnes Esgi Bwnde lige efter væbneren Niels Eriksen (Rotfeld) af Bratskov; i dette brev nævnes det, at Eske Jensens gamle velynder, den afdøde Niels Pedersen (Gyldenstierne) havde fået sin gård brændt af (under bondeoprøret 1441), hvor alle hans breve var brændt, og hvor "han kom af sin gård ikke uden med en stav i sin hånd".
4. september 1459 nævnes "Esgi Bundhe" lige efter herredsfogeden i et brev om samme emne.
8. august 1462 blev der udstedt et tingsvidne, der lige efter nogle gejstlige blev beseglet af Baardt Jensen, væbner, mens (broderen) Essky Bonde i Borup og (dennes svigerfar) Anders Griis iSlette nævnes blandt bønderne. Samme fordeling genfindes 11. november 1462 med Bord Jensen i Indledningen af tingbogsindførslen 1671 med de gamle breve, bl. a. udtoget af Eske og Christen Jensens adelsbrev fra 1430 (fejlagtigt 1530).
Andrup, væbner, Essgy Bondhae i Borup og Anders Griis i Slette, bønder.
3. august 1466 nævnes Esger Bunda; og Anders Griis lige efter nogle gejstlige, og 28.(?) december 1467 var Eske Bonde den første af bønderne lige efter væbnerne.
11. marts 1470 var Esghae Bondhe i Borup, Anders Bondhe i Kornum, Jes Mørk i Saltum og Ylfar Eskisen i Brøndum tilstede, da den hæderlige mand Anders Griis i Slette lod tage etsognevidne på kirkegården i Hjortdal, og 17. marts 1470 beseglede Anders Griis i Slette og Esgi Bonde to dokumenter i anledning af mageskiftet mellem halvbrødrene Axel Lagesen til Clausholm og Mourids Nielsen (Gyldenstierne) lige efter væbnerne, men for Morten Nielsen i Ellinggaard, der dog tilhørte den adelige slægt Vognsen af Stenshede.
12. maj 1470 beseglede Esgae Bonde i Borup og Anders Griis i Slette igen et tingsvidne lige efter de gejstlige, ligesom Esky Bonne i Borup, Anders Griis af Slette og bl.a. (Eskes formentlige søn) Ylfar i Brøndum 17. maj 1473 beseglede lige efter herredsfogeden.
Efter 1473 ses Eske Jensen Bonde ikke at være nævnt i noget dokument.
Eske Jensen Bondes segl er bevaret i to udgaver, nemlig et fra 1459 og et fra 1470/73, men begge i ret dårlig bevaringstilstand. - Dog ses i eksemplaret fra 1459 begge høgene i skjoldet, mens hatten på hjelmen er udeladt, og i stedet stikker kun seks fjer op fra hjelmen.
Fra brevfortegnelsen 1570 vides, at Bord Jensen i 1464 (fejldateret 1564) overdrog broderen Eske Jensen i Borup al den jord, som han havde arvet efter broderen Christen, liggende i Ålborg på Nørregade og noget jord på Hasseris Mark.
I 1502 lod familien optaget tingsvidne om, at Else Griisdatter var lovet 7 pd. mel årligt af Slette Mølle, og i 1517 mindedes seks mænd, at Anders Griis i Slette havde givet Eske Bunde i Borup et pd. mel årligt af den mølle.
Kilde: Slægten fra Klim Odde - Bonde af Thy.

  Fødselsnotater:

Begivenhedsbeskrivelse: Y

Eske blev gift med Else Andersdatter Griis, datter af Anders Griis og Ukendt, før 1465. (Else Andersdatter Griis blev født før 1440 i "Slettegård", Hjortdal, V. Han, Thisted, Danmark og døde omkring 1501 i Borup, Kollerup, V. Han, Thisted, Danmark.)