Erik VI Menved

  Notater:

Erik VI blev kronet i 1287. Den udøvende magt lå imidlertid, af naturlige årsager, i en længere årrække hos en formynderregering ledet af moderen, dronning Agnes. I 1289 indledte formynderregeringen krig mod Norge, hvor Erik Klippings fredløse kongemordere havde søgt tilflugt. Striden pågik til 1305. Fra 1294 blev Erik Menved involveret i et opgør med ærkebiskop Jens Grand af Hvide-ætten, der fængsledes i tårnet på Søborg Slot, men undslap til Rom. Herfra førte ærkebispen den proces, der for kongen resulterede i bøde og band. Bandlysningen blev først hævet ved et forlig med paven, der samtidig nedsatte bøden og forflyttede ærkebispen fra Danmark i 1302. Erik VI førte lange erobringskrige mod nordtyske byer og fyrster. For at kunne udrede de enorme summer som krigsførelsen kostede, var kongen henvist til at pantsætte store landområder til kapitalstærke tyske rigmænd, deriblandt de holstenske grever. Han pålignede samtidig bønderne tunge skatter og opkrævede store toldafgifter. Et bondeoprør i 1313 blev slået ned med hård hånd. Ved kongens død var riget helt i opløsning. Til uheld for landet og dets befolkning, skulle den efterfølgende konge ikke vise sig at være i besiddelse af større regeringstalent. Antagelig far til den uægte Erik Sjællandsfar.

  Fødselsnotater:

Begivenhedsbeskrivelse: Y

Erik blev gift med Ingeborg Magnusdatter, datter af Magnus Ladelås Birgersson og Helvig Gerhardsdatter von Holstein, i 1296. (Ingeborg Magnusdatter blev født omkring 1278 i Stockholm, Sweden og døde den 5 Aug. 1319 i "St. Clara Kloster", Roskilde, Sømme, Roskilde, Danmark.)