Maren Andersdatter Bjørn

  Notater:

Voergård, Voer sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt.

Der nævnes 1481 og 1494 en Anders Pedersen af Voergaard, der vistnok var fader til Maren Andersdatter, som i ægteskab med Jens Grøn blev moder til Erik Grøn, der 1509 og året efter ligeledes nævnes af Voergaard, og til væbneren Jakob Andersen, som 1518 solgte to dele af gården, som han ejede ved arv, til Børglumbispen Niels Stygge, der lagde den under bispestolen. At hr. Niels Stygge før eller senere også har erhvervet resten af gården, er utvivlsomt, men vi ved nu ikke hvorledes eller fra hvem, dog ligger det nær at antage, at en part er købt af den nævnte Erik Grøn, der tilhørte en lidet anset adelsæt. Først fra den tid, da bisperne blev ejere af Voergaard, kan den siges at have en historie.
Allerede fra gammel tid ejede bispestolen betydeligt gods i nabolaget. Dronning Margrethe havde 1393 skænket den Rugtved Slot i Albæk sogn, på Voer As nordlige bred, med et betydeligt tilliggende, og hvor lidt end i øvrigt kender til denne egns historie i middelalderen, er der dog endnu spor af, at bisperne senere har forøget deres ejendomme her når lejlighed gaves. Men et naturligt midtpunkt for alle disse besiddelser har der næppe været, da dronningen havde pålagt bisperne at nedrive slottet, hvilket utvivlsomt også er sket, da det siden aldrig nævnes. Der synes da for disse at have været god grund til her at skaffe sig et fast slot, og et dertil velegnet sted fandt de ved Voergaard.
Om den bygning, der rejste sig her, skal senere tales. Den blev trods sin betydelige forsvarskraft snart efter (1534) indtaget af skipper Clernents vilde skarer, der stak ild i den som i de andre bispeslotte, der kom i deres magt, men de svære murmasser sank derved ikke i grus. De trodser endnu 432 år derefter tidens tand. Så indtraf reformationen, hvorved alt bispegodset tilfaldt kronen, der 1540 pantsatte Voergaard med dens tilliggende til Iver Lykke til Buderupholm, der havde pantet til 1553. I den følgende tid kom det, alt mens pantesummen gentagne gange blev forhøjet, til den sidste katolske biskop på Fyn, Knud Gyldenstierne, til søhelten Otte Ruds broder Erik og til Axel Gyldenstierne, fra hvem Niels Skeels enke fru Karen Krabbe 1576 fik kongens tilladelse til at indløse det, da en plan om at mageskifte Voergaard til Frands Banner var strandet, og der nu var indledet forhandlinger med hende om en lignende byttehandel. 2 år derefter blev denne fuldbyrdet. Sammen med sin svigersøn Otte Banner til Asdal, der var gift med hendes eneste endnu levende barn, datteren Ingeborg, afstod fru Karen da til kongen Skeelernes gamle gård Nygaard i Brusk herred med meget gods, der tildels lå spredt over vidt adskilte egne af Jylland, og fik til gengæld Voergaard med talrige gårde, bol og huse samt3 møller i Vendsyssel, foruden Ørredgaard ved Viborg. Af godset lå den største del, omtrent fire femtedele af det, i Voer og Albæk sogne, resten temmelig spredt. Ved et andet mageskifte, som fandt sted det følgende år (1579), udlagde fru Karen og hendes svigersøn til kronen bl. a. Skeelernes hovedgård Vinderslev, en halvanden milsvej nordvest for Silkeborg, og den lille sædegård Skovsgaard ved Hjarbæk Fjord, der synes at have hørt til hendes eget arvegods, og erhvervede påny en stor mængde gods i Vendsyssel, af hvilket en betydelig del lå i Voergaards nære omegn, navnlig i Albæk og Skæve sogne. Ved disse to mageskifter havde Niels Skeels enke Karen Globsdatter Krabbe og datter Ingeborg Skeel samlet sig et meget betydeligt, velformet godskompleks nord for Limfjorden, ca. 230 gaarde og bol, 4 møller o.s.v.

Kilde: Danske Slotte og Herregaarde

  Fødselsnotater:

Begivenhedsbeskrivelse: Y

Maren havde et forhold til Jens Nielsen Grøn, søn af Niels Jensen Grøn og Ingeborg Gjordsdatter Drefeld. (Jens Nielsen Grøn blev født i "Rask Hovedgård", Hvirring, Nim, Skanderborg, Danmark og døde omkring 1500 i "Voergaard Slot", Voer, Dronninglund, Hjørring, Danmark.)