Laurits Badskjær

  Notater:

Fra "Thya lilustrada", 26 october 1712:

Ingen skal dog tro, at Thyboerne ikke kender andet end hammer og økse. For ikke saa længe siden boede paa en gaard i Vang en vis Laurids, som født paa landet og opdraget paa landet alene ved praksis havde opnaaet en saadan øvelse i kirurgien, at der paa grund af hans store færdighed i at helbrede hvilken som helst slags saar og i særdeleshed benbrud, strøommede overmaade mange til ham, ikke blot fra de nærmeste egne, men ogsaa fra Norge paa den anden side havet. Paa grund af denne berømmelse blev han, hvis jeg husker ret, i aaret 1696 hentet til København, til Danmarks største admiral paa det tidspunkt, den velfortjente Hr. Niels Juel, for at fordrive eller i det mindste mildne, de smerter som paany var begyndt at slide i hans arm, der ved et ulykkeligt tilfælde tre aar i forvejen var brækket og havde været meget behandlet af andre, og hvilket han ogsaa med lykkelig haand fik til at svinde saagodt, at den "salige helt" tilskrev ham sin fulde helbredelse. Og da han beredte sig til hjemrejsen, lovede Juel ham, foruden belønning for at have gengivet ham sundheden, ved sin hjælp at skaffe ham plads mellem Københavns borgere og kirurger, men den allerede gamle mand vilde hellere tilbringe resten af sin tid i mørket, end i offentlighedens lys udsætte sig formanges misundelse. - Ikke længe efter døde han og efterlod sig en søn som arvtager til saavel sin kunst som sin færdighed.

(1) Denne Laurids anføres i Kirkebogen i Vang at være blevet begravet 17. marts 1699. Han betegnes Laurids Badskær, men har sikkert oprindelig været skrædder. Han erfader til den 1674 fødte, langt mere bekendte benbrudslæge Mads Lauridsen Vang.
(2) Pæon eller Pæan er et tilnavn til Apolio som Guddom for lægekunsten.
(3) Salig Helt - fordi Niels Juel var død 1697, altsaa 14-15 aar før disse Disputerøvelser (skrifter) blev til.

  Fødselsnotater:

Begivenhedsbeskrivelse: Y

Laurits havde et forhold til Ukendt.